Få tips og trick til entréindretningen

Entreen er et af de vigtigste og ofte undervurderet rum i din bolig. De fleste opfatter entreen som et rum man blot passere uden at tænke videre over det, dette er dog en fejl. Når du åbner døren til ethvert hjem møder du som det første entreen. Indretningen er derfor meget vigtig, da det er med til at skabe førstehåndsindtrykket af din bolig til dine gæster. En stilmæssig og god entre indretning er derfor med til at skabe rammerne for et hyggeligt hjem man kan føle sig hjemme i.

Valg af entre møbler

Når det kommer til hvilke møbler man skal vælge til sin entre, er elementer som design og funktionalitet vigtige at overveje. Der skal naturligvis være en form for opbevaring i entreen, hvor ting som reoler og skabe kan være utrolige belejlige. Knager, kurve og eventuelt også hylder kan virkelig være med til at pifte det designmæssige op, men også det praktiske og funktionelle aspekt, som tidligere nævnt. Man kan med fordel vælge forskellige farver og størrelse og mixe dem, for at skabe noget unikt og æstetisk. Hvis ens entre er stor nok, kan man med fordel også placere en eventuel stol i hjørnet, som man kan sidde på når man f.eks. binder sko.

Opbevaring i entreen er et must

Det siger næsten sig selv, men opbevaring er utrolig vigtig for at skabe en fuldendt entre. Har man sko, så er skohylder en god løsning, da de kan gøres meget dekorative og har potentialet til at pynte, hvis man f.eks. hænger dem op på væggen. Dette skaber også noget plads til at kunne opbevare ens overtøj og tasker, da entreen til dels har samme funktion som en garderobe. Man kan med fordel også benytte sig af krukker, æsker og kurve, som man kan placere på skabe og reoler. Dette skaber både en hyggelig stemning, men er også en oplagt mulighed for at opbevare sine småting, som f.eks. huer, nøgler og handsker.

Få styr på det æstetiske udtryk

De små detaljer i entreen er vigtige og skal ikke overses. Hvis man har kunst, kan man f.eks. hænge det op på væggene. Man kan også hænge et stilrent analogt ur op på væggen. Det er også en mulighed at placere planter rundt omkring, da dette vil give noget farve og liv i rummet. Dørstoppere er desuden utrolig vigtige at have på sine døre, så man ikke ødelægger entreen med skrammer på væggene.